fredag den 11. oktober 2013

Hjemmelavet "Nutella"



Noget andet, som jeg har haft mange overvejelser omkring, er at kaste mig ud i at lave min egen nutella.  For nogle dage siden så jeg, at Thomas Erex (der står bag bloggen Kærlighed & Kikærter) havde lagt en opskrift ud. Jeg var nødt til at prøve den og jeg er NØDT til at dele den med jer! Efter min mening er den her nutella bedre end originalen og så er den endda lidt sundere - der er nemlig hverken tilsat sukker, olie eller konserveringsmidler. Som en ekstra bonus er den helt vegansk!
Tjek Thomas' blog ud her: Kærlighed & Kikærter


En stor portion
Det skal du bruge:
200 g hasselnødder
50 g kokosmel
10 tørrede dadler - uden sten, naturligvis
1 dl rismælk
En lille håndfuld valnødder
2 spsk kakao
1/2 tsk vanillepulver
En knivspids salt


Sådan gør du:
Rist hasselnødderne i ovnen ved 200 grader i et par minutter. De skal bare lige tage lidt farve og skallen skal blive sprød - vær meget opmærksom på, at de ikke brænder på!!
Tag hasselnødderne ud af ovnen og blend dem med kokosmel. Det skal blendes til smør og det kan sagtens lade sig gøre uden at tilsætte nogen form for væske. Alt efter din blenders styrke, tager det et par minutter. Hæld nøddesmørret over i en skål og blend dadlerne med rismælken - du behøver ikke vaske kanden af, bare skrab så meget smør ud som muligt. Dadlerne skal gerne blendes helt, så der ikke er klumper tilbage. Hæld smørret tilbage i kanden og tilsæt de sidste ingredienser. Blend godt igennem, til konsistensen er homogen. Hæld det over i en bøtte, et glas eller en skål og stil det i køleskabet. Konsistensen bliver lidt mere fast efter et stykke tid i køleskabet.

TIP: For at lave forskellige varianter af "nutellaen", kan du tilsætte din yndlingssmagsgiver. Fx lidt revet citron- eller appelsinskal, mynteblade, hindbær eller hvad du nu kan lide.

7 kommentarer:

  1. Smager det af det kokosmel man bruger?
    kan nemlig ikke lide kokos :-)

    //Camilla Christine ♥ ♥
    http://www.fitspoblog.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Camilla Christine.

      Jeg kan i hvert fald godt smage kokossen, så du kan måske prøve at nøjes med den halve mængde eller måske undlade helt at putte det i. Du må lige vende tilbage, hvis du prøver det :)

      Kærligst, Mie

      Slet
  2. Det lyder ret lækkert! Det bliver jeg nok også lige nødt til at prøve! ELSKER både nutella og kokos. Mmh :-) Tak for det!

    http://regnbuensende.dk/

    SvarSlet
  3. Mmm det ser lækkert ud! <3

    Kig forbi min blog :)
    http://winslow.bloggersdelight.dk/?p=95

    SvarSlet
  4. Åhha, jeg kunne snildt forestille mig, hvor hurtigt sådan et glas ville ryge herhjemme - en håndfuld saltede peanuts deri, er jeg sikker på ville være fremragende også (:

    - Anne

    SvarSlet
  5. Hej mie kan man smage dadlerne ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej!
      Nej, det synes jeg ikke. Dadlerne er der mest som et sødemiddel, jeg synes nutellaen smager mest af hasselnødder med et hint af kokos :)

      Kærligst, Mie

      Slet