fredag den 25. oktober 2013

Ristede græskarkerner


Halloween står lige for døren og det betyder, at der skal skæres græskar! Men for at man også får noget ud af indmaden, der ellers normalt bare skrabes ud og smides væk, kan man riste kernerne, så man får en nem og lækker snack ud af det. Man kan både gøre det med kernerne fra de store græskar, som man skærer i og spisegræskar, som fx hokaido. Mine græskarkerner var i hvert fald hurtigt væk ;-)

Det skal du bruge:
Græskarkerner
Salt


Sådan gør du:
Tænd for ovnen på 200 grader.
Skyl kernerne godt og befri dem fra så meget af kødet som muligt. Det gør ikke noget, hvis der stadig sidder lidt kød på, det kan man knække af når de er kommet ud af ovnen. Dup dem tørre med et visketykke og spred dem ud på en beklædt bageplade. Kværn lidt salt hen over og smid dem i ovnen i ca. 30 minutter. Hold øje med dem, de må ikke få alt for meget farve. Lad dem køle af og bræk dem fra hinanden - nu kan du også brække græskarkødet af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar