fredag den 26. juli 2013

Burger med spicy kidneybønne-bøf


Endnu en burger! Jamen altså, hvor er der bare mange forskellige og lækre muligheder, selvom man ikke spiser kød. Denne opskrift har jeg hapset fra Thomas, der står bag den lækre, veganske blog Kærlighed & Kikærter
Opskriften skulle gerne give 8 bøffer, men jeg er jo kun mig, så jeg lavede halv portion, som blev til en stor bøf og frikadeller af resten af farsen, som så røg i fryseren.

8 bøffer
Det skal du bruge:
2 dåser kidneybønner
1 løg
4 fed hvidløg
150 g grønne oliven
60 g soltørrede tomater
Lidt frisk basilikum
Lidt ketchup
Paprika
Cayennepeber
Salt og peber
50 g mel


Sådan gør du:
Dræn kidneybønnerne og skyl dem godt. Blend dem sammen med de øvrige ingredienser undtagen mel. Smag til med paprika, cayennepeber, salt og peber. Når smagen sidder i skabet, tilsættes mel. Lad gerne farsen hvile lidt i køleskabet. Form bøfferne og steg dem i lidt olie på en varm pande.
Byg din burger, som du allerbedst kan lide den og server med kartofler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar