torsdag den 14. november 2013

Kanelmandler





Mums, den her lille snack er perfekt til julen! Smagen af kanel er ikke overvældene, men den er der. Den er der til lige at give dig det der hint af jul, uden at være alt for skrap i smagen. Jeg kunne næsten spise dem hele dagen...
Jeg fandt oprindeligt en lignende opskrift på Pinterest, men havde ikke en såkaldt "slow cooker", som opskriften krævede. Så jeg prøvede at tænke over, hvordan jeg kunne lave dem i ovnen. Jeg ved at marengs og pavlova (som jo begge er baseret på æggehvider) skal bages på forholdsvis lave temperaturer, så jeg prøvede også at starte ud med en lav temperatur her. Efter et kvarters tid havde mandlerne fået et lidt mærkeligt udseende, fordi æggemassen var svulmet op, så jeg rørte lidt rundt i dem og fortsatte med det hvert kvarter efterfølgende. Efter en times tid synes jeg de virkede dejligt sprøde og tog dem altså ud. De blev perfekte og ikke nok med det, så kommer køkkenet også til at dufte FAN-TA-STISK!


Det skal du bruge:
1 æg
4 dl mandler (ca 500 grams)
1 dl sukker
1 dl brun farin
2 tsk stødt kanel
1 tsk salt
1 tsk vanillesukker


Sådan gør du:
Start ovnen på 125 grader.
Skil æggehviden fra æggeblommen. Her skal du kom bruge hviden, så gør det ved blommen, som du nu har lyst til - frys den ned, steg den eller spis den. Det ville i hvert fald være et spild at smide den ud!
Pisk æggehviden let med en gaffel, til det begynder at skumme lidt. Vend mandlerne i og lad dem blive godt fedtede ind.

Bland de tørre ingredienser sammen i en anden skål og vend det sammen med mandlerne, så de alle bliver dækket til. Hæld det hele ud på en beklædt bageplade og bred mandlerne ud i et enkelt lag. Smid dem i ovne i en time og tag dem ud hvert kvarter, for at røre rundt i dem - men pas på at du ikke slår alt for meget af kanel-sukker-blandingen af.
Tag mandlerne ud af ovnen når timen er gået og lad dem køle af eller server dem varme. Opbevar dem i en lufttæt beholder, hvis du da ikke spiser dem med det samme, som jeg næsten gjorde ;o)

1 kommentar: