søndag den 24. november 2013
Spinat-linse-suppe
Vinter betyder suppe-tid og jeg elsker at opdage nye supper! Og især når den er så dejlig nem som den her. Det skal næsten bare stå og passe sig selv. Den er dejlig spicy og fik i hvert fald min næse til at løbe lidt og samtidig er den dejlig fyldig og mættende - og sund, selvfølgelig! Linser og spinat er altid godt at spise, de indeholder nemlig godt med hhv. protein og jern.
I december og januar kommer mine Meatless Monday-opskrifter ind om søndagen, pga min praktik, hvor jeg jo først er sent hjemme om aftenen. Der bliver nok desværre heller ikke så meget tid til blogging, så I må lige bære over med mig.
4 personer
Det skal du bruge:
1 stort løg
4 fed hvidløg
Lidt olie
1,5 spsk garam masala (karry kan også bruges)
1/2 tsk stødt chili
2 spsk revet, frisk ingefær
100 g grønne linser, skyllet
1 bouillonterning
1,2 l vand
1 tsk sukker
300 g frisk spinat
Sådan gør du:
Hak løg og hvidløg og svits dem kort i olien sammen med ingefær og krydderier. Tilsæt vand, bouillon, linser og sukker og lad det simre under låg i ca. 30-45 minutter - alt efter, hvornår linserne er møre. Hak spinaten fint, smid det i suppen og lad det simre et par minutter til spinaten er faldet sammen. Varm suppen godt igennem og smag til med salt.
Etiketter:
Supper
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar