mandag den 30. december 2013
Bøffer af hvide bønner
Nå, nu er det da vist på tide at komme tilbage fra juleferie!
Jeg elsker at opdage nye former for bøffer og deller, som man kan bruge i pitabrød, burgere eller bare som almindelige frikadeller. Jeg behøver vist ikke prædike om bønnernes gode egenskaber mere, det har I hørt nok om ;o) Men de er virkelig lækre til alt: i supper, salater, som bøffer eller som smørepålæg.
4 bøffer
Det skal du bruge:
1 løg, hakket
1 fed hvidløg, hakket
1 citron, skallen heraf
1 tsk tørret timian
1/2 tsk salt
400 g butterbeans (også kendt sam Limabønner) - udblødt og kogt
En håndfuld frisk persille, hakket
1 æg (Jeg brugte 50 g hørfrøslim, for at gøre det vegansk)
100 g rasp
Sådan gør du:
Varm en pande op med en sjat olie og steg løg og hvidløg i 2 minutter. Rør timian, citronskal og salt i og hæld det op i en blender. Tilføj bønner, persille, æg og rasp og blend et kort øjeblik. Jeg kan godt ide at der er lidt klumper, men det er selvfølgelig en smagssag, hvor glat farsen skal være. Form farsen til 4 bøffer og steg dem i varm olie til de er varme hele vejen igennem.
TIP: Hvis du vil have en mere gylden skorpe, så kan du vende bøfferne i lidt hvedemel inden du steger dem.
Etiketter:
Bøffer og deller
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar