tirsdag den 3. december 2013

Overnight oats




Nu er det igen tid til praktik og endnu en gang skal jeg til Aalborg. Derfor er det rigtig vigtigt at jeg får en nem morgenmad, som jeg kan dele op og på den måde spise lidt i toget og lidt i "kaffepausen". I sidste praktikperiode lavede jeg bare almindelig havregrød, men det blev lidt kedeligt når det blev koldt. Nu har jeg så fundet den lækreste opskrift på overnight oats, som jeg tror kommer til at være min faste morgenmad i praktikperioden. Den er så nem at røre sammen når man alligevel lige står og ordner madpakke og så smager den helt fantastisk - man kan jo lave den som man foretrækker! Jeg tror faktisk jeg skal til at skære lidt ned på portionsstørrelsen, for det mætter meget bedre end almindeligt havregrød.

2 personer
Det skal du bruge:
2,5 dl havregryn
2,5 dl juice (jeg brugte æblejuice)
1 håndfuld af dine yndlingsfrø og -kerner (Jeg brugte solsikkekerner, græskarkerner, hørfrø, sesamfrø og hasselnødder)
Evt. lidt tørret frugt (Jeg brugte abrikos, skåret i mindre stykker)
1 revet æble
Stødt kanel
Stødt muskatnød


Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne godt og smag til med kanel og muskatnød. Hæld det i en bøtte med låg og sæt det i køleskabet til næste morgen. Hvis konsistensen er for våd eller tør, kan du justere det ved at tilsætte mere havregryn eller juice.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar