fredag den 16. august 2013

Havregrynskugler


Hold da op, i dag har jeg 6-måneders jubilæum som vegetar. Jeg synes det er vildt, at jeg har kunne holde det så lang tid - men på den anden side, så synes jeg faktisk slet ikke, at det er svært at holde. Der findes jo stadig mange muligheder for lækker mad, selvom man ikke spiser kød. Selv på Skanderborg Festival var der gode muligheder for at spise lækkert. Nu glæder jeg mig til de næste 6 måneder er gået, så jeg kan holdet 1-års jubilæum. Dét bliver stort!

Ca. 30 stk.
Det skal du bruge:
175 g havregryn
100 g flormelis
4,5 spsk kakaopulver
100 g blødt margarine

Noget at rulle de færdige havregrynskugler i, fx kokosmel, havregryn eller kakaopulver.


Sådan gør du:
Ælt alle ingredienserne sammen, til margarinen ikke længere klumper. Rul små kugler og rul dem i pynten. Opbevar dem i køleskabet i ca. 4 dage.

1 kommentar:

  1. Det synes jeg helt bestemt! De er rigtig nemme at lave, men er til gengæld hurtigt væk igen ;o)

    Kærligst, Mie

    SvarSlet