onsdag den 21. august 2013

Syltede rødløg



Så er jeg klar med indlæg nr. 100!

På min skole har vi verdens bedste kantine. Virkelig. Der er lækker mad hver dag, der er meget forskelligt at vælge mellem og der er forskelligt mad hver dag. Nogle gange har de de lækreste syltede rødløg og dem måtte jeg da også prøve at lave. Man kan eksperimentere lidt med krydderierne, jeg tror fx det kunne være lækkert med lidt citron i. De syltede rødløg passer perfekt i salaten!

Et stort glas
Det skal du bruge:
2 dl vand
2 dl eddike
2 dl sukker
10 peberkorn
5 laurbærblade
3 store rødløg


Sådan gør du:
Kog vand og eddike op med sukker, peberkorn og laurbærblade til sukkeret er smeltet. Skræl løgene og skær dem i så tynde ringe som muligt. Læg dem op i et glas og hæld vand-eddike-blandingen over. Sæt glasset i køleskabet og opbevar på køl i ca. 14 dage. Man kan evt. skolde glasset og skylle det med atamon, hvis løgene skal holde sig i længere tid.

2 kommentarer:

  1. Det ser lækkert ud mie,
    det glæder jeg mig til at prøve

    SvarSlet
  2. Yum, elsker syltede rødløg, især til røde bøffer, på sild eller i burgere!

    - Anne

    SvarSlet