tirsdag den 21. maj 2013
Bagel med loxspread
Jeg har aldrig været i New York, men det er en kæmpe drøm - skyskrabere, gule taxaer og muligheden for at møde alle de kendte... Det må jeg bare opleve! Men indtil da må jeg jo lade New York komme til mig og jeg har læst, at en bagel med lox-spread er meget NY-agtigt, så det måtte jeg prøve. Og hold nu op! Flødeost og laks er aldrig dårligt sammen og da slet ikke i den her kombi.
Egentlig skulle den her portion række til 4 personer og det kan da også sagtens. Men når det kommer til sandwiches og bagels, så er jeg altså fan af meget pålæg og fyld - og så blev det altså kun til to personer.
2 personer
Det skal du bruge:
100 g flødeost naturel
Lidt paprika
75 g røget laks
2 bagels eller boller
1 forårsløg
En håndfuld babysalat
Sådan gør du:
Rør osten blød med en ske og smag den til med paprika. Hak laksen og bland den i osten, stil det på køl i nogle timer. Smør det på en bagel, som du evt. har ristet, drys med hakkede forårsløg og slut af med lidt skyllet babysalat.
Etiketter:
Fisk og skaldyr
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Åh-åh, laksesalat er bare en af mine storfavoritter. Det ser bare lækkert ud!
SvarSlet- Anne