fredag den 23. maj 2014

Müslibarer med chokolade






Okay okay, müslibarer med chokolade er måske ikke lige det bedste at give sit barn (eller sig selv) med i madpakken. Jeg spiser heller ikke min müslibar om morgenen, men om eftermiddagen, hvor kagetrangen begynder at sætte ind. Og der passer den altså perfekt sammen med et par æblebåde og evt. en kop the.

Det skal du bruge:
120 g mørk chokolade
1 dl soyamælk
4 spsk peanutbutter
3 tsk vanille
3 spsk sirup
5 dl havregryn
1 dl frø - jeg brugte en blanding af chiafrø og hørfrø


Sådan gør du:
Smelt chokolade, soyamælk og peanutbutter over vandbad eller i mikroovn. Bland de andre ingredienser i og rør godt rundt så det hele bliver dækket af chokoladeblandingen. Pres det ned i en beklædt form inden det bliver alt for koldt. Stil det i køleskabet og skær det ud i små barer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar