Giv ikke op, hvis bundene knækker. De bliver holdt sammen af marmeladen og glasuren :)
Ca. 10-12 stk
Det skal du bruge:
Bunde:
200 g hvedemel
50 g mandler, blendet til fint mel
25 g flormelis
150 g blødt margarine
1 æggeblomme
Revet skal af 1 citron
Hindbærmarmelade:
250 g hindbær
125 g sukker
Evt. lidt vand
ELLER
250 g færdigt hindbærmarmelade
Glasur:
2,5 dl flormelis
1 spsk bløst smør
Saft af 1 citron
Multifarvet krymmel
Sådan gør du:
Bunde:
Ælt alle ingredienserne godt sammen til dejen har en samlet konsistens. Del den i to lige store dele og lad dem hvile i køleskabet i mindst 30 minutter. Tænd for ovnen på 200 grader og lav i mellemtiden hindbærmarmeladen.
Rul bundende ud på hver sit stykke meldrysset bagepapir. Prøv at se om du kan lave dem på firkantede som muligt og helst lige store. Bag dem i ovnen i cirka 10-12 minutter eller til de er gyldne. Hold godt øje, for de får hurtigt for meget!
Hindbærmarmelade:
Kog hindbærene op med sukker og tilføj evt. lidt vand. Lad det småsimre i ca. 10 minutter og lad det køle helt ned.
Smør et godt lag marmelade på den ene, bagte bund og løft forsigtigt den anden over på. Lad det stå mens du laver glasuren.
Glasur:
Bland den bløde smør (gerne stuetempereret) sammen med flormelis og tilsæt lidt citronsaft ad gangen, til glasuren har den rette konsistens - ikke for tyk, men heller ikke for tynd. Smør glasuren på kagen og drys med krymmel. Skær i mindre stykker med en skarp kniv og tør kniven af i køkkenrulle mellem hvert snit. Jeg skærer en gang på langs og 5-6 gange på tværs.
Er bedst på dagen.
TIP: I stedet for at smide æggehviden ud, kan du lægge den i en lille bøtte og smide den i fryseren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar