fredag den 16. august 2013

Forårsruller


Forårsruller er en nem og lækker måde, at lave et let måltid på. Rispapiret kan købes billigt (ca. 20 kr for en pakke med mange!) i asiatiske butikker. Men vær OBS på, at der findes to slags rispapir: Til forårsruller som denne og til friturestegte ruller. Brug de grøntsager, du har lyst til at putte i (man kan også putte tilberedt kød i, hvis man spiser det) og dyp de færdige ruller i soya eller chilisauce.

12 stk
Det skal du bruge:
12 stykker rispapir
1 avokado
En håndfuld spinatblade
Agurk
Ingefær


Sådan gør du:
Læg rispapiret i blød i koldt vand. Jeg lægger dem i blød ét papir ad gangen, så kan jeg lave en rulle, mens det næste papir står i blød. Skær grøntsagerne i mindre stykker.
Læg det våde rispapir over på et stykke rent viskestykke og dup det rent - vær lidt forsigtigt, det slår nemt revner. Læg det tørre rispapir på et skærebræt, læg fyldet på den ene ende og rul stramt ind til midten. Fold siderne ind og rul stramt det sidste stykke. Opbevar dem i køleskabet til servering.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar