fredag den 27. juni 2014

Hurtig hyldeblomstthe





For en uges tid siden var jeg ude for at plukke hyldeblomster til min hyldeblomstlikør og kom til at plukke et par skærme for meget. Det ville være synd bare at smide dem ud, så jeg prøvede at se om de ikke kunne blive til en kop the. Theen smagte helt fint, men det var en varm dag, så jeg prøvede at hælde isterninger i og gøre det til en isthe og det fungerede også helt fint!

Jeg var til skriftlig eksamen i tirsdag, hvor det var en kombi af kemi, biokemi, hæmatologi og patologi/fysiologi. Vi får først svar i starten af august, fordi der er ekstern censor på - det vil sige at opgaverne skal rettes af en censor på skolen, sendes til en ekstern censor, der godkender rettelserne og derefter sendes tilbage til skolen igen. Men jeg synes det gik godt, så jeg er optimistisk!

4 kopper
Det skal du bruge:
4 store hyldeblomstskærme
1 liter kogende vand
Citronskiver
Evt. lidt honning


Sådan gør du:
Skyld skærmene godt og hæld det kogende vand henover. Lad det stå og trække i 10-15 minutter og sigt blomsterne fra. Smag theen til med lidt honning og læg en citronskive i hver kop. Lad evt. theen køle af og bland den med en masse isterninger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar