onsdag den 9. april 2014
Quinoasalat med pære
Jeg har sagt det før og siger det gerne igen: quinoa er et fantastisk gryn! Det indeholder næsten alle de essentielle aminosyrer og kan indeholde op til 22% protein. Og så mætter det altså bare på en helt anden måde en ris og pasta. Og det ser FLOT ud!
I dag er min sidste dag med heftig eksamensforberedelse, for i morgen går det løs. Vi har skrevet to store opgaver, som vi kan trække - og det skal bare overstås. Det har ikke noget med biologi eller kemi at gøre, som uddannelsen jo egentlig handler om. Nå, men når vi alle sammen har været til eksamen, så tager vi på Lagkagehuset og hygger - det er efterhånden blevet en tradition - og så kan vi vist godt holde påskeferie med god samvittighed.
4 personer
Det skal du bruge:
2 dl quinoa
2 store håndfulde spinat
1 stor, moden pære
2 dl hvide bønner, udblødt og kogt eller fra dåse
1 dl ristede mandler
4 spsk god olivenolie
3 spsk balsamico
2 spsk honning eller agavesirup
Sådan gør du:
Skyl quinoaen og kog det i letsaltet vand. Hæld vandet fra og lad det køle af.
Hak spinaten groft hvis du synes bladene er for store. Mix dem godt med quinoa, pære skåret i tern, bønner og mandler.
Rør olie, balsamico og honning eller sirup godt sammen. Server salaten med dressingen.
Etiketter:
Salater
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar