lørdag den 21. september 2013
Sunde pandekager med skyrcreme, bærsovs og nødder
Hej alle sammen
Jeg er Mies veninde, Trine, og jeg har været så heldig, at få lov til at dele nogle opskrifter med jer, så her får i den første.
Denne ret er en af mine favoritsnacks/-desserter når jeg er lækkersulten. Den er forholdsvis sund, indeholder gode proteiner (fra skyren) samt fibre fra femgryns-blandingen.
2 personer (6-8 pandekager)
Sådan gør du:
Pandekagedej
1 dl fem gryns blanding
1 banan
1 æggehvide
Evt lidt vand/mælk
Evt en tsk perfekt strø/stevia eller en anden form for søde middel
Skyrcreme
Skyr efter smag, men ca. 1-3 dl
1-2 tsk vaniljepulver (IKKE vaniljesukker)
Bærsovs
75-100 gram frosne bær (jeg bruger jordbær og hindbær)
Evt. lidt søde middel
Lidt nødder til pynt
Sådan gør du:
Pandekager
Start med at blende fem gryns blandingen til 'mel'. Mos herefter bananen og bland mosen med æggehviden i en skål. Tilsæt fem gryns melet og bland det hele godt. Spæd evt op med vand og lidt hele gryn. Dejen skal være tyk, som til amerikanske pandekager. Tilsæt sødemiddel for sødere pandekager (Bananen giver i sig selv meget sødme) Steg på en tør slip-let pande til de er gyldne og vend.
Skyrcreme
Bland skyr og vaniljepulver godt sammen i en skål, tilsæt vaniljepulver til du opnår den ønskede smag.
Bærsovs
Hæld lidt kogende vand over dine bær og lad det stå et par minutter, så de tør op. Blend herefter bær og smag til med sødemiddel.
Anret herefter retten i et tårn. Først en pandekage, så skyrcreme, en pandekage, skyrcreme osv. Top til sidst med bærsovsen og drys med nødder.
Vi ses snart igen
Kh. Trine
Etiketter:
Andre søde sager
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
det ser lækkert ud :-)
SvarSlet//Camilla Christine ♥ ♥
http://www.fitspoblog.com/