søndag den 13. april 2014

Sprøde rugbrødschips


Endelig er modul 5 overstået og jeg er hermed 35,7% bioanalytiker! Det betyder så også at jeg kan holde en velfortjent påskeferie. Efter ferien bliver vi kastet ud i 4 ugers praktik igen og denne gang skal jeg på nuklearmedicinsk afdeling - det havde jeg også håbet på, så jeg glæder mig rigtig meget!
Når vi har været til eksamen har vi en tradition med at tage på Lagkagehuset og spise os tykke i kage.  Et tidspunkt var der smagsprøver på Lagkagehusets rugbrødschips og nøj, hvor var de gode! Men det er jo Lagkagehuset, så selvfølgelig var de også ret dyre og jeg tænkte, at det må man da kunne lave selv. Jeg prøvede og de blev i hvert fald lige så gode!

Det skal du bruge:
Rugbrød
Margarine


Sådan gør du:
Smelt en god klat margarine på en stegepande og lad det blive godt varmt.
Skær et rugbrød i så tynde skiver som muligt og skær hver skive ud i passende stykker. Læg dem på panden i den varme margarine i et lag og vend dem efter et kort stykke tid. Når rugbrødet har suget al margarinen til sig, steges der enten videre på svag varme eller du kan lægge dem over på en beklædt bageplade og smide dem i ovnen. Stege-/bagetiden afhænger at tykkelsen på rugbrødsskiverne, men hold godt øje, for lige pludselig er de sorte. Nyd som en sprød snack og opbevar evt. i en lufttæt beholder når de er kølet af.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar