Hvor har det altså bare været dejligt vejr i weekenden! Det var rigtigt sommervejr og det var lige vejr til fyldte peberfrugter. Jeg lavede dem (eller den, jeg lavede jo kun til mig selv) i ovnen, men man kan sagtens pakke dem ind i 2-3 lag sølvpapir og smide direkte på kullene på grillen. Når peberfrugt bliver bagt, bliver det helt blødt og sødt - virkelig lækkert!
Jeg lavede bare fyldet af det jeg lige havde af rester i køleskabet, så jeg har ikke nogle præcise mål på det - det blev bare på gefühl.
1 person
Det skal du bruge:
1 peberfrugt
1/2 dl quinoa - kogt
1 dl sorte bønner
1 lille rødløg
Fetaost
En håndfuld koriander
Lidt salat
Sådan gør du:
Tænd for ovnen på 200 grader.
Skær toppen af peberfrugten og fjern det indvendige. Hak rødløget og blandt det med quinoa, bønner, smuldret fetaost og koriander (gem lidt til pynt). Læg fyldet i peberfrugten, læg "låget" på og stil det op i et ovnfast fast. Form evt. lidt sølvpapir til en "støttering", hvis peberfrugten ikker er helt stabil. Smid det i ovnen i en halv times tid eller til peberfrugten begynder at have godt med rynker. Pynt med det sidste koriander og server med lidt salat.