mandag den 2. juni 2014

Rød karryret med squash





Jeg synes efterhånden det begynder at ske lidt for tit, at jeg må undskylde for fravær. Jeg skal prøve at blive bedre til at få lagt lidt lækre ting op på bloggen, men lige for tiden har jeg faktisk ikke så meget at gøre godt med. Jeg skal nemlig flytte om to uger, så jeg er ved at tømme godt ud i skabet og skuffen og spiser egentlig mest bare reste-mad. Men jeg har da lige fundet lidt i gemmerne, som jeg har glædet mig til at dele: en rigtig lækker (og spicy!) karrygryde!

4 personer
Det skal du bruge:
4 fed hvidløg
Et stykke frisk ingefær (ca. 2x2 cm)
1 tsk karry
1 tsk chili
1/2 tsk gurkemeje
3 spsk rød karry-pasta
3 spsk peanutbutter
1 squash
2 røde peberfrugter
1 dåse hakkede tomater
1 stor dåse kokosmælk

Bulgur
Koriander


Sådan gør du:
Riv ingefæret og steg det i lidt varmt olie på en pande eller i en gryde. Tilsæt de tørre krydderier. Tilsæt kokosmælk og rør karry-pasta og peanutbutter ud i det. Skær squash og peberfrugter i mindre stykker og hæld det på panden sammen med de hakkede tomater. Tilsæt kokosmælken og lad det hele simre i 10-15 minutters tid, til sovsen begynder at tykne.
Spis den færdige karry med lidt bulgur og lidt frisk koriander på toppen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar