onsdag den 7. januar 2015
Sushi night!
Rigtig godt nytår, til alle jer der læser med. Og så må jeg lige benytte lejligheden til takke alle jer, der overhovedet gider klikke herind. Bloggen er min lille baby, så det betyder rigtig meget for mig!
I aften har været en længe tiltrængt sushi-aften, med både sushi og forårsruller. Jeg endte nemlig med at have alt for meget tofu og for mange grøntsager, så de blev smidt i noget rispapir.
I sushien havde jeg agurk, avocado, rød peber og tofu marineret i sød chilisauce. I forårsrullerne havde jeg det samme + et stykke ingefær. Til at dyppe sagerne i, havde jeg tamari til sushien og sød chilisauce til forårsrullerne.
Jeg har længe hørt folk snakke om at tamari skulle være bedre end soyasauce, så nu måtte jeg prøve det. Den største forskel mellem de to er, at tamari ofte er glutenfrit - men det betyder nu ikke så meget, hvis ikke man er glutenallergiker. Dét der overbeviste mig var, at tamarien skulle have en mindre saltet smag. Og man kan virkelig smage forskel! Jeg synes altid jeg skal være så forsigtig med at jeg ikke får for meget soya på sushien, for den der salte smag kan altså bare ødelægge det. Det problem havde jeg slet ikke med tamari!
Og læg så lige mærke til mine fine, nye spisepinde! Jeg fandt dem inde i kinashoppen og kunne BARE ikke stå for dem - og til 6 kr kunne jeg da slet ikke lade dem være! Men det viser sig, at spisepinde af plastik ikke er helt så velegnede til sushi. De havde simpelthen ikke en ordentligt greb om den glatte tang og det resulterede altså i at jeg tabte flere stykker ned i tamarien. Det bliver spisepinde af træ fra nu af.
Abonner på:
Opslag (Atom)